Mck Ventoux
Formandens Beretning 2022
af Ole K, formand
SÆSON 2022:
Fuld af gode oplevelsermed gode legekammerater og støt stigende formkurver.
Nu truer vintersæsonen med mørke & kulde og længsel efter sommer & sol.
Det eneste lyspunkt vi har om vinteren er PJ-Vinter Cup, som i denne vinter køres for 31. gang – stadig med præmier fra PJ-Cykler (TAK, PJ) og afslutning på Ganløse Kro.
ÅRETS GANG OG RRT: (sidste ord i overskriften er forbudt og derfor skrevet med kodeskrift)
Vores lokale kannibaltog sig som altid af alt, hvad han deltog i - undtagen i Partidskørslen, hvor løbsledelsens håbløse Robin Hood-regler forpurrede hans vinder-ambitioner.
Men ærligt talt - det er jo alt sammen ligegyldigt.
Vi er en social cykleklub, hvor det ikke gælder om at vinde – men blot om at komme først.
I årets Stjerneløbopstod der desværre fæle minder om en af fortidens ubehageligste klub-fraktioner, hvis navn, vi for en del år siden svor aldrig mere at nævne. Derfor, undlad at læse flg. linje:
RRT – Rundforvirrede RetningsTosser var fraktionens navn.
Den bestod af folk, der især i Stjerneløbet ikke kunne finde vej og derfor hele tiden blev væk.
Et af de værste tilfælde var engang, da en af dem aldrig fandt frem til målet i Gundsølille, men endte i Himmelev, hvorfra han ikke evnede at finde hjem uden hjælp fra os, der stod i målområdet.
Det var da også i årets Stjerneløb, at en af de unge, Ture, fik mindelserne om RRT til at dukke op:
Ture kørte i bedste RRT-stil simpelthen forkert på rute 4. Ifølge ham selv slet ikke fordi han var rundforvirret, men blot fordi han glemte at dreje til højre, hvor han godt vidste han skulle dreje.
Hvad der så er det værste: Rundforvirrethed eller glemsomhed. Tja Bum!
VORES BJERG OG DEN JYSKE FORBINDELSE:
Ventoux-Træf 2022var det 11. i rækken og lige så succesfuldt som de forrige.
Dog var deltager-antallet i underkanten – kun syv Ventoux-ryttere.
Vi havde en enkelt debutant, Jesper, som dog allerede før sit medlemskab af Mck. Ventoux havde besteget Vores Bjerg ved egen pedalkraft.
Apropos Vores Bjerg. Også Søren, formanden for klubbens jyske afdeling, deltog i årets Træf, vist nok for 4. gang.
Han søgte for en hel del år siden om optagelse i vores klub, for som han skrev i sin ansøgning:
Jeg bliver simpelthen nødt til at være medlem af en klub, der omtaler Mont Ventoux som Vores Bjerg.
Det har siden været en total succeshistorie - bortset fra et punkt:
Det er gennem de mange år, der siden er gået, ikke lykkedes Søren at forøge vores medlemsskare med et eneste menigt jysk medlem at være formand for.
Det skyldes bestemt ikke Sørens manglende ildhu, men nok snarere en pinlig jysk rødhåret bondepiges hidsige kampagne mod De københavnske Saloner.
Og det bliver givetvis ikke nemmere for Søren, når vi fra 2023 skifter vores aftale med Ulfs Modeklip ud med en kontrakt med SALON NÆRVÆR. Det lyder vist fælt af københavneri i røde jyske ører.
Tak til alle, der bidrog og deltog i 2022
/Ole K/ fmd./2022
Beretningen