MCK. Ventoux – ikke en cykelklub som alle andre
Formandens beretning 2010
Prolog

Offentlige undskyldninger er en trend i tiden.
Så derfor: Undskyld, Erik Krüger og Jens C.
Og på forhånd undskyld til hele klubben - for evt. ukorrekt eller uvederhæftig omtale af begivenheder eller personer i årets formandsberetning. Undskyld.  

Vi er De Gamle Mænds Legeplads
Leg skal tages alvorligt, ellers er den uinteressant. 

Vores klub har ændret vores liv. Det gælder såvel livsindhold som livmål. Så enkelt kan det siges. 
Kun meget få – om slet ingen – af de mere end 50 tidligere og nuværende medlemmer, som har besteget Mont Ventoux til cykels, ville nogensinde have så meget som drømt om at cykle op af Mont Ventoux, hvis de ikke var kommet indenfor hos Mck. Ventoux, De Gamle Mænds Legeplads.
Vi tager vores leg alvorligt. Derfor har vi det sjovt sammen. Derfor bliver vi med at lege. Sidegevinsten er mindre livmål og højere kondital end de fleste 50-60-årige.
Her lidt om de lege, vi har leget i år.

Historien om Les Fous de Ventoux
Ventoux  SuperTosserne 

Det var Villy Skibby, der i sin tid døbte klubbens medlemmer Ventoux-Tosserne. En titel vi har taget til os med stolthed.
Men i forbindelse med årets Ventoux Træf er der skabt en endnu finere kategori: Ventoux-SuperTosserne, også kaldet Les Fous de Ventoux.
Denne hædersbetegnelse har tre medlemmer af klubben til fulde gjort sig fortjente til. Det drejer sig om formanden for klubbens jyske afdeling, Søren Stubbe samt Jens F og Leif J.
Princippet i deres bedrift var 3-3-1. Tre mand og tre opkørsler på én dag. Og det gjorde de så. Kørte alle tre opkørsler til Mont Ventoux på én dag. Vanvittigt måske, men også vanvittigt sejt. Oven i købet havde en af de tre Tosser, Leif, dagen før præsteret at køre fra Sault til Chalet Reynard og derefter fra Bedoin helt til tops. Altså mere end 1½ opkørsel. Eller mere end 4½ opkørsler på 2 dage.
Ikke dårligt af en 60-årig: Ældre - længere - hurtigere. Olympisk klasse, ganske enkelt.
Læs mere om præstationen på www.cykelhistorier.dk

 Ventoux Træf – en succes-føljeton
Store sejre og gigantiske nederlag 

Årets Ventoux Træf blev en stor succes - som det plejer. Alt fungerede perfekt . Næsten. De sædvanlige hyggeture til bl.a. den lodrette by, Brantes. De tre SuperTossers bedrift, Jens Fs traditionelle to sejre: Bedoin-opkørslen og jagtstarten fra Sault.
Og en superdebutant fik vi: Frede, som tilhører den stadig mere magtfulde Fraktion Efterløn, kørte op for første gang. En 3.-plads fra Bedoin efter Jens F og Leif samt en 4.-plads i jagtstarten fra Sault. En overdådig præstation af en rytter, der absolut ikke er typisk bjergrytter af statur.  Respekt og stort til lykke med titlen som Ventouxist.
Endnu en rytter skal nævnes for en bemærkelsesværdig præstation, Jens C. Han ankom to dage før jagtstarten i - efter eget udsagn - dårlig form efter et ferieophold i Spanien. Han ønskede at deltage i jagtstarten, så det med formen måtte han gøre noget ved, mente han. Inspireret af Leifs succes med opkørsel til Ventoux dagen før en stor præstation, havde Jens en plan klar. Når det virkede for Leif, måtte det også virke ham, var ideen.
Så dagen før jagtstarten kørte Jens en træningstur fra Malaucêne til Mont Ventoux.
Det havde sin virkning. Aldrig har en Ventoux-rytter leveret så underfrankeret og ydmygende en indsats på Bjerget. Jens måtte stå af, ringe til kæresten, som omsorgsfuldt samlede ham op og kørte ham op til os andre på Chalet Reynard, hvor hun hældte medicin i ham - så fadølsanlægget var rødglødende.
Træffet endte med den traditionelle afslutnings- og fødselsdagsfest hos Dorte og Endre. Som altid et storslået arrangement, som havde været helt perfekt, hvis formanden ikke lige havde overset, at der ikke var to, men hele fire glade fødselsdagsbørn i arrangør-teamet. To fødselsdagsgaver og fire fødselarer, en grim fadæse.

Ikke kun den klassiske vinder i de klassiske løb
Hvordan Per og Frede vandt uden at slå Jens F 

Selvfølgelig har Le Cannibale, Jens F, som altid taget for sig af sæsonens klassiske retter. Fire fine sejre, men hverken klubmesterskab eller Stjerneløbssejr blev det til.
Klubmester her i jubilæumsåret blev Per (PJ), som således vandt sin første klassiker-sejr og hermed trådte ind i det fine selskab i Hall of Fame. Og i Stjerneløbet sejrede Frede stort.
Helt urimeligt påstår onde tunger ( eller er det misundelige sjæle? ), at Pers og Fredes sejre kun kom i stand fordi Jens F ikke var til start. Han havde nemlig ikke tid, da han har sat sig for, at rasere præmiehylderne i klasse H50 i en anden og mindre prestigiøs del af cykelsportsverdenen end vores. Trods hånende bemærkninger og modvilje grænsende til mobning går det forventeligt. Jens F har allerede i sin tredje start kørt en podieplads hjem. Ikke så ringe endda.

Ottos store dag
Hvad er Otto uden sin GPS? 

Ved at studere årets startliste kunne man konstatere, at de sædvanlige retningsnørder, der ofte har endt løbet i de fjerneste afkroge af Sjælland, ikke var til start.
Men intet Stjerneløb uden fejlkørsler. Det sørgede Otto for. Ikke så forbavsende måske. Det er jo ikke første gang i karrieren. Vi husker alle, hvordan en rundforvirret Otto for en del år siden ikke var i stand til at følge en simpel instruktion og derfor fór vild i forsøget på at finde frem til Ottos Corner ved foden af vores Bjerg.
Og hans retningssans er åbenbart ikke blevet skærpet med årene. Han var først i mål ved Stjerneløbet, men kun fordi han havde valgt en rute, der var 4 km kortere end konkurrenternes.
Det kostede. Efter flere år på tronen i SommerCup Holdkonkurrencen måtte Team Hans-Ivan-Otto abdicere.
En cykelcomputer med indbygget GPS må være svaret på Ottos retningsproblemer.
På trods af at fænomener som Demens Light blev nævnt i målområdet, skal det klart understreges, at den øvrige bestyrelse stadig har fuld tillid til Ottos regnskabskyndighed. Det håber vi også revisoren har. 

Klubbens første æresmedlem
Vagn Bangsborg 

Enhver klub med respekt for sig selv, sin baggrund og historie, har naturligvis et æresmedlem. Således også Mck. Ventoux. Og hvem kunne valget falde mere naturligt på end Vagn Bangsborg?
Vagn var medstifter af klubben, har øst af sin erfaring, har været ankermand på vores hold ved Landsmesterskabet, er en god og positiv cykelkammerat og har i vores regi vundet store sejre. Ventouxmesterskabet, Tour de Bastrup og PJ-Vinter Cup står der bl.a. på hans palmarés.
Også i andre - og mindre prestigiøse - afkroge af cykelsportsverdenen har han fejret store triumfer. 
Størst af alle er nok sølvmedaljen ved VM i 100 km holdkørsel i 1962. 

Har vi et problem med klubbens fremtid?
Ældrebyrden eller Ældre - længere – hurtigere

Har vi et problem? Vi er lige nu vist nok kun 37 medlemmer, tre mindre end klubbens koncept foreskriver. Hvad gør vi for at rekruttere ungt blod til juniorafdelingen? Hvis det altså er det vi vil?
Vi kunne jo også give ældrebyrden baghjul og forsøge at opretholde et fornuftigt medlemstal ved at fortsætte med at kørelængere og hurtigere, selvom vi bliver ældre.
Vi kunne hente inspiration hos Madame Longo-Vital. Hun er 52 år gammel og har netop kørt en 12.- og en 5.-plads hjem ved landevejs VM, få sekunder fra medaljeskamlen. Når Madame kan, kan vi også.
Måske skulle vi få fat i hende ved VM 2011 i Danmark og tilbyde hende et æresmedlemskab i vores klub. Hun har alderen og klassen. For som vi ved i Mck. Ventoux:                      

Der er ingen erstatning for klasse.