100 års fødselsdag og Ventoux-Træf juli 1998

To medlemmer, Ole C og Ole K, havde fundet ud af, at de præcis den 28. juli 1998 fyldte 100 år til sammen. Det skulle fejres. Med et cykeltræf ved Ventoux.
Ideen blev hurtigt omsat til planlægning og fra 23/7 til handling. Tilslutningen var stor. Sytten medlemmer og et in spe dukkede op: Mogens, Bo L, Alex, Jens F, Kølbek, Endre, Erik Kr, Erik N1, Erik N2, Otto, Kim C, Fredi, Jens C, Michael, Kim J og Jens V samt fødselarerne Ole C og Ole K. Vi boede stort set alle i Villes sur Auzon. Nogle på den kommunale billige og nogle på den private dyre campingplads. De lå i hver sin ende af byen, og begge 2-300 m fra vores foretrukne bar, Casino, under de skyggefulde plataner midt i byen. Den blev ganske enkelt stedet, hvor man mødtes, og det gjorde man tit. Dag og aften, ja til tider til langt ud på natten.

Der var flere arrangementer i løbet af ugen, fx en fælles tur gennem Denteller-bjergene samt overværelse af  en Tour-etapeafslutning i Carpentras, men de to store cykledage var søndag, hvor der var ræs fra Bedoin til Mt. Ventoux - samt mandag, hvor det gjaldt om at få Ole C op via den længere, men meget nemmere rute fra Sault.

Tre medlemmer afstod fra at stille op på den skrappe opkørsel fra Bedoin, men alligevel var der 14 Ventoux-ryttere samt Lars ( Alex’ søn, netop udtaget til nationalholdet i ÆD-klassen ) og Villy Skibby, der som sædvanlig holdt ferie i Villes sur Auzon, til start.
Jens F var hurtigst foran Lars og Skibby. Dernæst fulgte Fredi, Michael og Ole K. Resten står lidt hen i det uvisse. Dog erindres det, at Bo L ydede en noget underfrankeret indsats og ikke formåede at komme op.

Dagen efter gjaldt det så om at få Ole C, som ikke havde deltaget på Bedoin-opkørslen, op via Sault. Turen gik først gennem den smukke Gorges de la Nesque til Sault og dernæst til tops. Ole C blev sendt af sted tidligt om morgenen med to hjælpere, Kølbek og Mogens, mens resten af Ventoux-rytterne startede et par timer senere i en større opfejnings-gruppe.
Ole C overraskede imidlertid alle, vist nok også sig selv, og kørte forbløffende godt. Endog de sidste to svære kilometer fra Simpson-mindestenen klarede han til cykels. Tiden for opkørslen blev på under 3 timer - og opfejningsgruppen nåede ham aldrig.

Desværre havde vi denne dag også en kedelig oplevelse. Erik N2 styrtede under nedkørslen fra Mt. Ventoux og kom grimt til skade. Han blev indlagt på hospitalet stærkt forslået med hjernerystelse, mulig punkteret lunge og tre brækkede ribben.
Den franske læge og den danske forsikring, SOS-International, mente dog ikke, det var nødvendigt at sørge for transport hjem. Han kunne sagtens sidde 24 timer i en bil, mente man. Men så tog Otto, direktør for Amtsrådsforeningen, affære, og på forunderlig vis blev der foretaget en revurdering af sagen, hvilket naturligvis betød, at Erik fik bevilget en tog-transport hjem - med ledsager.

Eriks hjemtransport var heldigvis på plads inden 100 års-fødselsdagsfesten den 28/7 om aftenen.
Det lettede, og vi fik en dejlig aften. Og lang. Og sjov. Vi startede med aperitif på den dyre campingplads oppe ved Kims og de andres telte. Rødvin, snacks, diplomer og flotte gaver til fødselarerne. ( Red.: Ti år senere kører Ole K stadig rundt med sin efterhånden bleg-røde hjelm ).
Vi fortsatte med middag på campingpladsens gode restaurant. Fire retter. God mad, masser af vin, festligt selskab. Det tog 3-4 timer, hvorefter vi alle gik på Casino Bar og fik kaffe og især masser af øl. De sidste, Michael og Ole C, forlod baren klokken 02.30, vist nok efter at have drukket Leffe og betroet den søde værtinde i baren deres livshistorie.
Tak for en dejlig dag.
Morgenen efter drog de fleste hjemover, også Ole C og Michael.
Vi ses på Ventoux om to år.