Mck Ventoux
Formandens beretning 2012

Året 2012 har været et godt år for klubben. Året 2013 bliver mindst ligeså godt.
Af vores vedtægter fremgår det, at der maksimum må være 40 medlemmer. Læser man mellem linjerne fremgår det endvidere, at netop 40 er det ideelle medlemstal. Desværre har medlemstallet de sidste par år været faldende. Det har givet anledning til en smule bekymring, for i en cykelklub, hvor gennemsnitsalderen hastigt nærmer sig de 60 år, er det livsnødvendigt med nyt & ungt blod.

Det ser imidlertid ud til at den nye regerings kickstart omsider har fået sat gang i hjulene igen, i al fald får vi - om generalforsamlingen vil - to nye medlemmer fra sæsonen 2013.

Cykelryttere ér lavet af et særligt stof
Vi har haft Ventoux-Træf i år. Det tiende af slagsen. Som forventeligt en stor succes. Og ligeledes forventeligt – ja, nærmest grænsende til det kedsommelige - var det, at Jens F vandt såvel Jagtstarten Sault-Chalet Reynard som bjergklassikeren til toppen af Mont Ventoux.
Det der alligevel gjorde, at bjergklassikeren til Mont Ventoux blev ovenud bemærkelsesværdig var Leif Jensens 2.-plads efter Jens. Under normale omstændigheder ville en sådan præstation ikke vække den mindste opsigt, men denne gang var omstændighederne langt fra normale.
Midt i maj deltog Leif i en træningslejr i Alsace og var så uheldig at styrte - ikke på en nedkørsel, men på en pandekageflad vej - med det resultat, at han kom så voldsomt til skade med sin hofte, at man på hospitalet i Colmar måtte indoperere en ny.
At han allerede to måneder efter en sådan operation er i stand til at køre en 2.-plads hjem i så hårdt et bjergløb som det klassiske Mont Ventoux-løb forekommer nærmest mirakuløst.
Det siges, at rigtige cykelryttere er lavet af et særligt stof. Med Leifs præstation må denne påstand være endegyldigt bevist.

Klasse kan ikke holdes nede
Jens F har i mange år stort set vundet, hvad der passede ham af klassiske løb i klubregi. Klubbens øvrige medlemmer har af den grund måttet tage til takke med at køre om 2.-pladser. En uholdbar situation, som måske kunne friste svage sjæle til at bruge ufine metoder. Derfor har bestyrelsen i mange år gjort hvad den kunne - bl.a. ved ublu udnyttelse af &13-reglerne - for at sætte en stopper for Jens Fs sejrsstime. Men - naturligvis - ganske forgæves, for som bekendt..: Klasse kan ikke holdes nede.

En rytter i en klasse for sig
Derfor er bestyrelsen gået nye veje. I stedet for at forsøge at hindre vindere i at vinde endnu mere, arbejder vi nu på at skabe nye vindere. Et arbejde, der allerede i sit første år har båret frugt.
Ole Cohen, der aldrig tidligere har vundet noget som helst, har som resultat af bestyrelsens nye initiativer allerede vundet to store klassiske løb, VM og Ventoux Stjerneløb, i begge tilfælde i den nyoprettede D-klasse, også kaldet +100-klassen. Til lykke til Ole, som i sandhed er en rytter i en (vægt-) klasse for sig.

De Rundforvirrede RetningsTosser
Gennem de senere år er antallet af medlemmer, som - specielt i Ventoux Stjerneløb - har udvist en udpræget mangel på evne til at finde rundt i geografien på egen hånd, været støt voksende. Jeg vil af hensyn til bl.a. Otto, Finn G, Jørgen, Leif J, Erik N2 og Erik Kr undlade at nævne navne, men blot konstatere, at Team RetningsTosser i forbindelse med årets Stjerneløb er blevet forøget med endnu et medlem, nemlig Søren B:
Han kom i mål som nr. 2 i B-rækken og henvendte sig kort efter diskret til Løbsledelsen og spurgte – sådan rent teoretisk - om man blev diskvalificeret, hvis man havde kørt for langt. Da han blev beroliget med, at det gjorde man ikke, kom han i tanke om, at han da for resten var kommet til at køre for langt og tilføjede selvtillidsfuldt, at han, hvis han ikke havde gjort det, nok havde vundet B-klassen!!!!
Godt nok er det en bekymrende udvikling vi her er vidne til, men på den anden side er det jo rart for klubbens mere åndsfriske medlemmer at vide, at der er en række af klubbens ryttere, man roligt kan lade køre væk alene. Hvis man ikke kan finde vej til mål, kan man jo heller ikke vinde.

Ny struktur i DCU
På DCU-kongressen midt i januar vil der blive fremlagt og med vishedslignende sandsynlighed vedtaget en ny struktur for DCU.
I al sin enkelthed går det ud på, at "vi fremover skal være eet forbund, en klub er en klub og at der ikke længere vil være motionscykelklubber i DCU, alle vil være ligestillede og kan betegne sig som cykelklubber med alt hvad dertil hører….."
Man kan måske frygte, at det bliver dyrere for vores - nu snart tidligere motionscykelklub - at være en del af DCU. I al fald er det i det omgivende samfund ofte et synonym for besparelser og indskrænkninger, når der bliver talt om strukturændringer, effektiviseringer og fx pædagogiske forbedringer. Sååh det….

Hvad Armstrong tog var alligevel doping
Det med doping & ikke-doping er med årene blevet indviklet og besværligt for en snart forhenværende motionscykelklub som vores. For en del år siden gav vores ikke-eksisterende dopingudvalg det konsekvente råd til medlemmer, der drog udenlands for at køre cykelløb, at alt, hvad Armstrong tager, er lovligt…
En sådan påstand ville i dag næppe holde i byretten.

Var Lars Løkke alligevel ikke fuld af løgn
Forholdene er ikke blevet mindre komplicerede af, at en licens-veteran for nylig er blevet taget for doping. Angiveligt testosteron til bekæmpelse af smerter i ryggen. Ikke desto mindre betød det stor ståhej i DCUs bestyrtelse. Den gængse analyse hos DCU er nu den, at ”masser af veteraner og motionister doper sig blot for at vinde en buket blomster eller få et papirdiplom,” og at der nu skal iværksættes” flere test i bl.a. veteraner-klasserne.”
Det med de mange dopede veteraner og/ eller motionister er nu ikke noget, vi normalt støder på.
I et enkelt tilfælde har vi dog undret os. Det drejer sig om en noget overvægtig hr. Lars Løkke, som i 2011 efter eget udsagn kørte VM-rundstrækningen ved Geels Bakke på en tid, som var langt hurtigere tid, end noget MCK Ventoux-medlem overhovedet har været i nærheden af.
Dengang slog vi det hen med den ikke usandsynlige forklaring, at manden jo nok bare var fuld af løgn.
Men med DCUs knivskarpe analyse af moralen i veteranklasserne in mente, indser vi nu, at baggrunden for hr. Lars Løkkes supertid nok har været af en helt anden og mere skummel karakter.

DCUs konsekvente antidoping-linje og De gamle Mænds Legeplads
Med den nye struktur, hvor motionistcykelklub-begrebet afskaffes, kommer den øgede antidoping-indsats i veteran-klasserne nok også til at ’ramme’ medlemmerne i Mck Ventoux.
I givet fald kan det meget vel blive problematisk i en klub som vores, hvor medlemmernes alder ligger mellem 50 og 80 år, og mange derfor lider af alskens aldersbetingede skavanker. Det medfører nemlig, at der masser af os, der - enten dagligt eller periodevist - indtager medicin, som sandsynligvis indeholder stoffer, der er på doping-listen.
Med andre ord: Vi risikerer at blive testet positive, fordi vi indtager den medicin, vi har fået anbefalet & ordineret.

Alle klubber skal i en nærmere fremtid via en såkaldt kluberklæring, bedømmes på i hvor høj grad de efterlever og støtter DCUs antidoping-politik. Det har vi intet problem med. Vi støtter fuldt ud og med glæde DCUs konsekvente antidoping-linje, men vi vil samtidig fortsætte med at tage vores nødvendige medicin - uanset om det er forbudt ifølge dopingregulativet.
Vi gør det nemlig ikke for at dope os til blomster eller papirdiplomer, men for at få den bedst mulige livskvalitet og i nogle tilfælde endda for overhovedet at være i stand til at lege med de andre cykel-drenge ( Homo Ludens) i det vi også kalder:
De gamle mænds Legeplads.

Mck Ventoux:
Der er ingen erstatning for klasse

nov. 2012
Ole K , fmd