PJ-cup 2025 - Propositioner.
Morgenkaffe i beboerhuset i Snebærhaven ved de første 3. etaper: Tid: kl. 8.40-9.40
Løbsstart for 1-2-3 etape ca. 10.05 fra Risby.
4.etape starter fra Ganløse Kro. Mødetid senest kl. 10.20 og starttid senest kl. 10.30.
Ved forhånds-aflysning af en etape lægges besked på hjemmesiden inden. kl. 08.10 - aflysning kan også besluttes på startstregen.
Et Team består af 4 ryttere: 1 A-, 2 B- og 1 C-rytter.
A-ryttere og B-ryttere kan ved skade, sygdom eller anden ’godkendt’ defekt få lov til at køre i en lavere klasse.
En sådan rytter placeres som sidst gennemførende i sin egen klasse. Samme regel gælder også, hvis man ønsker at deltage i en klasse højere.
Om Enkeltstart & Jagtstart: Såfremt man af godkendte årsager ikke er i stand til at deltage i enkeltstarten søndag 9/3, kan man få lov at køre en af dagene i ugen op til.
TILMELDING til denne før-tidskørsel fremsendes i tilpas god tid inden 9/3.
I tilfælde af stor vejrmæssig forskel på de to køredage tilrettes tider og placeringer i henhold til §13.
Starttiden i Jagtstarten er helt afhængig af den reelle køretid på enkeltstarten samt i særlige tilfælde af §13
1) PROPOSITIONER FOR CLASSEMENTERNE - klasse A, B og C samt Holdkonkurrencen:
1. etape og 4. etape afgøres de individuelle classementer af de Placerings-Point (PP) man får i den klasse man er tilmeldt, således at nr. 1 får 1PP, nr. 2 får 2PP etc
Holdclassementet afgøres ved sammenlægning af de individuelle PP holdets ryttere har opnået i deres respektive klasser. Altså Ingen fælles placerings-registrering for alle ryttere.
Etaperne 2-3: I Holdkonkurrencen tæller placeringerne opnået i det samlede felt af alle rytterne, dvs. både A-, B,- og C-ryttere. (ca. 26 ryttere)
I de individuelle classementer: A, B og C er det de indbyrdes placeringer inden for grupperne (A -B-C), der indføres som PP i de relevante classementer.
Generelt.
Ikke gennemførende ryttere placeres som kommende sidst i mål i sin klasse.
Ikke deltagende ryttere får PP svarende til antal startende ryttere i klassen + 1.
Individuelle ryttere indgår i konkurrencen på lige fod med hold-ryttere.
Samlet vinder er den rytter/ det hold med færrest PP.
Ringeste etaperesultat fra de 4 etaper kan fratrækkes - men kun i den individuelle konkurrence.
I holdkonkurrencen tæller resultaterne fra ALLE fire etaper.
Ved pointlighed er resultatet af sidste etape afgørende.
RUTEBESKRIVELSE AF ETAPERNE:
1. ETAPE 2/2: Forfølgelsesløb med handicap for tre felter - med gruppevis classement.
Dog må ryttere på sidste del af etapen ( ca. 15 km) gerne køre i gruppe sammen og evt. hjælpe hinanden på tværs af klasserne (A-B-C)
Med fællesmålstreg
RUTEBESKRIVELSE:
A: Risby-Ledøje-Hove-Østrup-Gundsølille- 2 gange rundstrækningen: Gundsølille-Ågerup-St.Valby-Gundsølille - retur af samme rute som ud (ca. 42 km)
B: Risby-Ledøje-Hove-Østrup-Gundsølille-1 gang rundstrækningen: Gundsølille-Ågerup-St.Valby-Gundsølille retur af samme rute som ud (ca. 35,8 km)
C: Risby-Ledøje-Hove-Østrup-Gundsølille- rundt i rundkørslen og retur af samme rute som ud (ca. 29.6 km)
Start: Først A-, derpå B- og så C-feltet med ca. 1 minuts interval. Det er undervejs tilladt rytterne at samarbejde på tværs af klasserne.
Fælles Målstreg: Byskilt Risby
2. ETAPE 9/3: Fællesetape. Enkeltstart (clm) - der startes med ½ eller1 min. interval. Man må ikke ligge på hjul.
Man skal derfor altid holde en afstand på mindst 10 m med mindre man overhaler.
Bliver man selv overhalet, skal man ufortøvet lade sig falde 10 m bagud - og først da må man sætte et evt. modangreb ind.
Tag om muligt og for en sikkerheds skyld selv tid.
Med samlet såvel som individuelle classementer
RUTEBESKRIVELSE:
Risby-Ledøje-Nybølle-rundt om gadekæret i Sengeløse og retur til Risby af samme rute som ud (ca. 21,6 km)
Målstreg: skilt 'Vikingelandsby' ved P-plads i Risby.
3. ETAPE 16/3: Fællesetape. Jagt-start. Fælles rute og mål, men forskudt start baseret på præstationerne på 3. etape samt bestemmelserne i § 13.
RUTEBESKRIVELSE:
Risby-Ledøje-Nybølle-th lige før Katrinebjerg- Herringløse- Hove- th til Nybølle- forbi Katrinebjerg-rundt om gadekæret i Sengeløse- forbi Katrinebjerg-Nybølle-Ledøje-Risby (33,5 km)
Fælles Målstreg: Byskilt Risby.
Med samlet såvel som gruppevis classementer.
4. etape Tour de Bastrup 13/4: Linjeløb for tre grupper: A - B -C.
RUTEBESKRIVELSE:
Gruppevis passiv kørsel fra Ganløse Kro med klassevis fuld opsamling på toppen af Tyren, hvorfra løbet gives frit.
Først starter A- , derpå B- og så C-feltet med ca. to minutters mellemrum:
Fra Tyren køres rundt på den traditionelle Bastrup-rute.
A-feltet 4 gange rundt ca. 46 km ¤ B-feltet 3 gange rundt ca. 34,5 km ¤ C-feltet 2 gange rundt ca. 23 km.
Målstreg: På toppen af Tyren
Med gruppevis måltagning, hvor det enkelte teams samlede resultater i de tre klasser- tilsammen udgør Hold-resultatet
Herefter håber vi på at kunne nyde en dejlig frokost på Ganløse Kro med uddeling af præmier til nr 1 i hver af de tre classementer og til vinderteamet i holdkonkurrencen.
Alle præmier som vanligt gavmildt sponsoreret af PJ-CYKLER i Tåstrup.
Ret til ændringer forbeholdes