Kære venner,
- Ventoux Træf 2020 er aflyst..
Et budskab jeg end ikke i mine værste mareridt havde forestillet mig nogensinde at være afsender af.
Men Coronaens hærgen har gjort det utænkelige nødvendigt.
Der er indløbet endnu tre frameldinger - så vi er nu oppe på ialt fire, og det giver ikke mere nogen mening at forsøge at gennemføre Træffet, men måske til næste år?
Som det ser ud nu, må vi ifølge Mette F ikke rejse til Frankrig før i september - og franskmændene vil slet ikke have os ind.
Det kan selvfølgelig teoretisk ændre sig i løbet af de næste uger, men det ser i praksis ud til at være ren og skør ønsketænkning. Øv-Øv-Øv.
Beslutningen om aflysning er endelig - og vil under ingen omstændigheder blive omgjort - og Ventoux Træffet er ikke mere en del af sæsonens Sommer Cup.
Håber at se mange af jer her i juni, hvor vi har 4 arrangementer ( 7/6 - 14/6 - 21/6 - 25/6 ), hvoraf de 3 indgår i Sommer Cuppen.
Jeg fremsender yderligere info pr. mail.
Ole / K