1994: Året for det første Ventoux-Træf.

Der var ikke meget over tyve medlemmer i klubbens første leveår. Det havde nu heller aldrig været tanken, at vi skulle være mange. Tværtimod. Ideen var - og er, at vi skulle være en homogen og overskuelig gruppe, hvor alle kendte alle.  Derfor blev det fx hurtigt bestemt, at der højst måtte være 40 medlemmer i klubben, og derudover skulle man være fyldt 35 år for at kunne blive medlem. I dag er aldersgrænsen dog hævet til 40 år. Disse bestemmelser kom til at danne grundlag for det vi snart kaldte De gamle mænds legeplads.
Men tag ikke fejl: legen blev - og bliver stadig - taget alvorligt. Naturligvis, for gør man ikke det, bliver den hurtigt uinteressant.

I løbet af de første par år blev der skabt de første af en række løb og begivenheder, som i dag har status af klassikere. Det gælder fx Tour de Bastrup, PJ Vinter Grand Prix og VM, som nu snart har været afviklet i tyve år. Desværre ophørte vores løb på Ordrupbanen af indlysende grunde, men det skabte til gengæld plads for andre sjove løb og arrangementer. 
Ligeså vigtige var turene vi arrangerede de første år, fx turene til Århus-København, turen til Hallandsåsen og turen Sjælland Rundt på To Dage. Og senere har ture til Bornholm ( for 2. gang ), Langeland, Fyn og Nordvestsjælland været med til at skabe sammenhængskraft i klubben.
Men allervigtigst har været vores ture til Mt. Ventoux, de såkaldte Ventoux-Træf. Der står ganske enkelt i vore vedtægter, at det vigtigste formål for klubben er at gøre dens medlemmer i stand til ved egen pedalkraft at besejre Mt. Ventoux, og når et medlem har udført denne bedrift, får vedkommende rang af Ventouxist, hvilket er den højeste udmærkelse et medlem af cykelklubben kan opnå.
Allerede de første år var der adskillige medlemmer, der tog denne udfordring op. Man tog af sted med familien eller i mindre grupper af klubmedlemmer. Mange kampe blev kæmpet med Mt. Ventoux i de år. Nogle medsucces og nogle uden. Problemet for mange var, at de ikke udviste den fornødne respekt for Mt. Ventoux. Manglende respekt kan typisk vise sig på to måder: Som manglende træningsindsats hjemmefra og/ eller i et overmodigt valg af gearing.

Første gang vi i klubregi var en større gruppe samlet ved Ventoux var i 1994. Vi var en 8-10 medlemmer, bl.a. Jens F, Endre, Erik N1, Erik Kr, Kim J, Mogens, Finn N og Ole K, som alle havde valgt at holde ferie ved Ventoux midt i juli måned. De fleste endog i den samme lille by, Villes sur Auzon.
Anledningen var, at der den 17. juli - dagen før tour-feltet skulle passere Bjerget - blev arrangeret et stort motionscykelløb, La Tom Simpson, over og rundt om Mt. Ventoux. Ikke alle var dog mentalt parate til de forestående strabadser. Ole K fx. Han mødte op i god tid for at foretage en prøveopkørsel fra Bedoin. Det var hans første opkørsel nogensinde, og det blev en chokerende oplevelse. Han startede ved godt mod fra Bedoin, men 8 km fra toppen opgav han. Han stod af, men efter at have sundet sig lidt, besluttede han sig dog til at forsøge at slingre sig de sidste km op. Dette var nemlig den eneste chance han nogensinde ville få. Han havde nemlig allerede, før han stod af, lovet sig selv aldrig mere at give sig i kast med Ventoux.
Cykelryttere er glemsomme. Allerede en uge efter stod han ved startlinien i Carpentras sammen med kammeraterne og i hundredvis andre forventningsfulde cyklister. Det blev en dejlig dag. Alle klubmedlemmer klarede skærene med bravour. Mellem 4 og 5 timer for de 100 km. Finn N var den hurtigste. Dog skal det nævnes, at Jens F på daværende tidspunkt var en ren nybegynder som cykelrytter, og ydermere havde han dagen før panikket rundt - og købt og monteret nye tandhjul på sin cykel, så heller ikke han var vist mentalt på sikker grund.
Dagen efter var vi på Ventoux igen. Touren kom forbi, og for øjnene af en gruppe håbefulde Mck Ventoux-medlemmer satte Bjarne Riis 11 min.38 sek. til og sine vinderchancer over styr.

Udover det cykelmæssige havde turen også på det sociale område været en succes. Der blev hygget, grinet, skræppet og skrydet bravt ved den store festmiddag for ryttere, koner og børn, som blev afholdt om aftenen den 17. Og også - eller måske ikke mindst – på de mere uformelle møder på baren under platanerne i Villes sur Auzon var der dømt fest & farver.
Det lugtede af en reprise, men der skulle gå 4 år, før det næste Ventoux-Træf blev stablet på benene, men siden har det så kørt hvert andet år.