Drama på 2. etape af PJ Cup

PJ-cup 2. etape er afviklet i pænt vejr.
De fleste nåede i mål, inden de ventede hårde vindstød tog fat og småregnen begyndte.
Men.....
Jens C fra A-feltet styrtede og fik en hel del knubs.
Det var et hændeligt uheld, og A-feltet stoppede helt efter bogen for at sikre sig, at Jens ikke var kommet noget alvorligt til.

Jens C valgte at vandre tilbage mod målstregen trækkende sin cykel og mødte kort efter mig (Ole K) og B-feltet på vej i modsat retning.
Vi råbte Jens an for at høre om han var okay.
Jeg forstod på hans gebærder, at det var han. Jeg tænkte, at han var blevet vurderet okay af A-feltet,
eller at han måske bare havde fået maskinskade (punktering?), eftersom han trak sin cykel.
Desuden betød løbets rutestruktur, at vi alle A-, B- og C-felterne ville komme forbi ham på et senere tidspunkt, så han ikke var helt alene i verden.
Derfor valgte jeg, at jeg og B-feltet ikke stoppede op, men kørte videre.
Den rigtigste beslutning ville måske have været, at hele B-feltet var stoppet helt op for lige at være helt sikker på, at Jens var okay.
Bl.a. fordi Jens jo kunne være blevet sat af A-feltet og have været ude for et solo-uheld.
Kort efter valgte Hans (fra B-feltet) at stoppe op og køre tilbage til Jens. Respekt for det - det var efter min mening en forståelig og også fornuftig beslutning.

Imidlertid skal jeg hilse fra Jens C, som siger at alt er okay.
Han er godt forslået - har fået nogle overfladiske skrammer i ansigtet, men værst står det vist til med knoerne.
Vi ser ham ikke på asfalt de næste par uger - ikke pga styrtet, men fordi han skal på skiferie.

Til morgenkaffen før 3. etape af PJ-cuppen, tager vi en samtale om, hvordan vi skal og bør gebærde os i tilfælde af styrt under løbene.
Dog: Som udgangpunkt standser den gruppe, som en uheldsramt kører i, altid op og vurderer, hvordan den givne situation skal håndteres.

/ Ole K