Godt Nytår

Kære alle
I ønskes alle et godt nytår.
Tak for 2023, der bød på mange gode kilometer og stunder sammen. Jeg var ikke selv den mest aktive på landevejen, idet jeg stadig har nogle år tilbage, før min statsansættelse.

Hans og Hakon har valgt ikke at gentegne kontrakt med MCK Ventoux for 2024. Alder, helbred og distance til Risby gør amatørtræning i privat regi på amager mere attraktivt. De sender mange hilsner til gamle venner i klubben. Jeg vil savne begge.

2024 byder på det velkendte koncept med PJ cup, Sommer cup, søndagsture, hverdagstræning o.s.v. Med andre ord - det meste er, som det plejer at være, med den trykhed det giver. Gamle hunde er ikke nemme at lære nye kunster.

Husk at give Jens C besked om jeres eventuelle fulde eller delvise deltagelse i hans projekt Danmark Rundt. Svarfrist 15. januar.

Glæder mig til vi ses på landevejen

Henrik