Jeg har netop modtaget den triste nyhed om Søren Bos død.
Søren var en fighter og har sammen med familien i lang tid kæmpet mod sin sygdom.
Men nu er det forfærdelige sket. Søren er borte.
En kolossal sorg og et enormt savn for hans familie.
Men alle de gode minder om livet med Søren, vil blive ved med at være der.
Forhåbentlig kan de være med til at hjælpe familien videre i livet.

Også i vores egen lille cykelverden vil Søren Bo være savnet:
Han var en rigtig god cykelkammerat. Og hurtig - især i en spurt
Og så var han en sand fighter, hvilket han på strålende vis demonstrerede under klubbens Ventoux-Træf i sommeren 2017.
Det var her han besejrede Mont Ventoux på trods af sin fremskredne sygdom - oven i købet ikke engang som den langsommeste af klubmedlemmerne.
Da hans kræftlæge hørte om hans præstation på Bjerget, var kommentaren:
Det du har præsteret, Søren, er i virkeligheden ikke muligt for en mand i din situation.