Lidt info om Geopark Bjerg Grand Prix.
Et bjergløb, som rutemæssigt ligger omkring Veddinge Bakker, Høve Stræde, Dommergårdsvej og Asnæs Indelukke i Odsherred.
Løbet består af en rundstrækning på 35,6 km med 493 højdemeter, som man kan vælge at køre en eller tre gange.
Starten foregår Ved Café Udsigten små 200 m fra toppen af Høve Stræde.
Vælger man 3 runder går starten fra 7.30 til 7.45, vælger man 1 runde går starten fra 7.50 til 8.05.
Prisen for løbet var sidste år 75 kr. for 1 runde og 225 kr. for 3. Regner med lignende priser i 2019.
Løbet var udsolgt i 2018, så man skal nok være i god tid for at få plads i løbet.
Man kan bestille overnatning fra lørdag til søndag på Cafè Udsigten.
Der er 4-sengs- og 6-sengsværelser samt en sovesal til 16 personer. Også her skal man nok være tidligt ude.
I forbindelse med evt. overnatning kan man tilmelde sig et såkaldt Pastaparty på caféen - fra kl. 18.00 lørdag aften. Pris 149 kr.
Desuden kan man bestille morgenmad søndag morgen. Serveres fra kl. 5.00 til 8.05 - også på caféen. Pris 80 kr.
Vigtigst: Geopark Bjerg Grand Prix er en integreret del af Mck Ventouxs Sommer Cup.
Se alt om løbet på hjemmesiden: www.geoparkbjerggrandprix.dk